Odense Boldklub

Samlingspunktet for fyns erhversliv

Sammen for klubben.
for byen. for altid.

Hos Odense Boldklub tilbyder vi aktivering, eksponering og hospitality til alle vores sponsorer, og vi har altid plads til nye samarbejdspartnere.

Odense Boldklub er Fyns største sportsbrand, og vi arbejder stenhårdt for, at du får det optimale ud af landets mest berømte striber. Det vigtige for os er at være samlingspunktet for hele Fyns erhvervsliv.

Vi ønsker at bygge langvarige relationer ved at tilbyde værdiskabende samarbejdsaftaler, Danmarks bedste erhvervsnetværk og professionelle oplevelser til både hjernen og hjertet. Ingen virksomheder er ens eller har nøjagtigt samme behov, og derfor ser vi på dine behov og sammensætter et skræddersyet sponsorat, der passer lige præcis til din virksomhed.

Alt sammen til gavn for dig og din virksomhed, når du skal pleje din forretning, dine kunder, dit netværk og dine medarbejdere med en rigtig god oplevelse.

Læs mere
  • "Odense Boldklub kombinerer netværk med fantastisk underholdning"

    Lars Kaspersen, TDC

  • "Vi er blevet super glade for netværket og har fundet nye stærke samarbejdspartnere"

    Kristian Andersen, Saferoad

  • Netværk
  • Albani Skybox
  • Rejser
  • Golf

Muligheder i fyns største sponsornetværk

Netværk

Der er opstået mange gode idéer og lukrative samarbejder under vores netværksarrangementer, da vi tilbyder en platform, hvor vores samarbejdspartnere mødes i afslappede rammer, hvor fællesskabet dyrkes. Som samarbejdspartner i OB får du unikke muligheder for at skabe forretningskontakter og forbindelser - enten via vores uformelle sponsorarrangementer eller via erhvervsnetværket, NETOB.

NETOB er et værdiskabende mødested, hvor der skabes stærke relationer og udveksles forretningsmuligheder mellem vores partnere. Vi holder netværksarrangementer mindst én gang om måneden, så vores samarbejdspartnere mødes jævnligt og får mest muligt ud af samarbejdet

Hospitality

Et samarbejde med OB giver dig mulighed for at følge klubbens hjemmekampe fra de bedste pladser på Nature Energy Park.

Inviter dine forretningsforbindelser, dine medarbejdere eller dit netværk til topfodbold i unikke rammer. Vi tilbyder forskellige lounges, hvor samarbejdspartnere til hver kamp nyder buffet og drikkevarer ad libitum. I loungen er der desuden kampoplæg fra trænere og andre spændende talere, mens vores personale er garant for, at servicen er i top.

Som samarbejdspartner i OB vil du få rig mulighed for at pleje dine kunde- og erhvervsrelationer i professionelle og unikke rammer. Du kan for eksempel gøre brug af vores skyboxe eller lounges på stadion, hvis du skal give dine samarbejdspartnere en oplevelse ud over det sædvanlige. Hos OB skaber vi merværdi i vores produkter, så det også kan skabe mere værdi i din forretning.

Eksponering

Hos OB tilbyder vi mange former for eksponering på kampdage såvel som uden for kampdage, så du kan blive set både lokalt og nationalt.

Sæt dit brand, budskab og logo i forbindelse med OB overfor de mange tusinde tv-seere og tilskuere, der uge efter uge følger klubben. Bliv en del af følelsen med LED-bander, storskærme, skilte, annoncer, sampling, konkurrencer, nyhedsbreve eller andre muligheder, som endnu ikke er set.

En samarbejdsaftale med OB sikrer din virksomhed en effektiv og dynamisk eksponering, og den vil dermed øge kendskabet til din virksomhed og virksomhedens produkter. Vi tilbyder en lang række forskellige muligheder indenfor eksponering af din virksomhed, hvor du kan målrette din markedsføring mod præcis dine målgrupper.

Som samarbejdspartner i OB kan du gøre din virksomhed synlig i hele landet eller målrette din eksponering mod tilskuerne på Nature Energy Park, så du sikrer, at din virksomhed bliver koblet sammen med et af de mest genkendelige og eksponerede brands på Fyn: Odense Boldklub.

Aktivering

Aktiver dit sponsorat og vis dit brand, budskab eller logo med Fyns største sportsbrand.

Aktivering er din mulighed for at gøre brug af OB’s brand på kreative måder. Det er en levende måde at eksponere din virksomhed på, hvor fokus lægges på at fremhæve kvaliteterne ved din virksomhed på en kreativ måde, som vi sammen skaber.

Spillerne i førsteholdstruppen kan således blive ambassadører for dit brand til begivenheder eller i videoer, når et budskab skal præsenteres visuelt. Desuden kan vores esportsspillere hjælpe til at ramme en ny og yngre målgruppe gennem deres deltagelse i eSuperligaen.

Aktiveringen skal være med til at skabe fokus på dig og din virksomhed, og OB bliver dermed en stor legeplads for de kreative tanker. Brænder du inde med en spændende idé til markedsføring af din virksomhed eller produkt, er du derfor altid velkommen til at kontakte os.

Oplevelser

OB er unik i forhold til andre fodboldklubber i Danmark, da vi er en del af Odense Sport & Event, og vi kan dermed med stolthed sige, at vi begejstrer gennem oplevelser. Live Culture, Hotel Odeon, Odense Congress Center og Odense Eventyr Golf er alle en del af Odense Sport & Event, og det giver nogle unikke muligheder for dig som samarbejdspartner.

Hos Odense Sport & Event er det muligt at kombinere et sponsorat på tværs af alle vores forretningsområder, hvilket blandt andet giver en unik mulighed for at udnytte sponsoratet gennem hele tre forskellige sponsornetværk i NETOB, Live Culture og Odense Eventyr Golf.

Vi rammer derfor vidt og bredt i underholdningsbranchen, så tøv ikke med at kontakte vores salgsafdeling, hvis du vil udnytte dette i din virksomhed.

Bliv Kontaktet

Vi ligger en ære i god service og tager gerne et uforpligtende møde.
Skriv dit telefonnummer herunder, så tager vi hurtigst muligt kontakt til dig.